Ghana: Vestafrikas guldkyst

”Obrouni!” – som europæer i Ghana vil du møde begrebet igen og igen. Små børn, taxichauffører og gadesælgere bruger det for at skabe kontakt. Obrouni betyder ”hvide mand” eller ”mand fra horisonten”, og det er netop det, europæere er i Ghana; ekstremt hvide mænd og kvinder fra horisonten.

Allerede fra 1481 var Ghana genstand for europæisk indflydelse. Portugisiske, britiske og skandinaviske fort blev etableret langs kysten, for at handle med slaver, guld og tømmer. På trods af at Ghana var en britisk koloni fra 1874 til 1957, er det slavetiden, som i dag sætter de stærkeste arkitektoniske præg på landet. De mest iøjefaldende landemærker er gamle slavefort, som ligger på rad og række langs den ghanesiske kyst. 

Som det første land i Afrika syd for Sahara kunne Ghana fejre sig selv som en selvstændig nation i 1957. Ghana blev et symbol på det selvstændige og frie Afrika og havde en afgørende rolle i frigørelsen af andre europæiske kolonier. Det har sat dybe spor i den ghanesiske selvforståelse og i stor grad formet deres stolthed og bevidsthed. Meget af denne ære kan tilregnes landets første præsident, Kwame Nkrumah. Nkrumah var en af de store, internationale foregangsmænd i kampen mod kolonivældet og undertrykkelsen, og hans ideer om et panafrikansk fællesskab blev studeret over hele verden og var med til at lægge grundlaget for nutidens Afrikanske Union.

Overgangen fra britisk koloni til selvstændig stat var krævende for det nye land, og Ghana har haft en række forskellige regeringer i årenes løb. Alligevel har Ghana, i forhold til resten af Vest-Afrika, undgået store interne konflikter og er i dag en af de mest stabile stater i regionen. Dette genspejles i hovedstaden Accra, som efter sigende er den hovedstad i Afrika, der har mindst kriminalitet. Ghanesernes tro på ærlighed og en stærkt forankret social retfærdighed er muligvis årsagen. Personer som bliver taget for at stjæle kan vente sig resolut gaderetfærdighed. Som de fleste afrikanske lande er også Ghana sammensat af en række etniske grupper. Den største del er akan-talende, med det guldrige Ashantirige som den historiske mest prominente gruppe. Britenes indirekte kolonistyre bevarede en afgrænset politisk autoritet for de traditionelle høvdingesæder, og selv om Ghana i dag er en demokratisk republik, har høvdingeinstitutionerne fortsat indflydelse på det politiske virke.

På trods af at engelsk er det officielle sprog, præges den daglige tale af lokale sprog. Med en række lingvistiske og etniske grupper byder Ghana på en mangfoldighed af traditioner, skikke og kulturer. De traditionsrige Kente-antræk bruges flittigt i weekenden, og med sine stærke farver og indvævede guldtråde skaber de et farverigt bybillede.

At rejse i Ghana er en eksotisk oplevelse for en nord-europæer. Landskabet byder på stor variation, fra smukke sandstrande, via regnskov og bakket terræn til det mere tørre ørkenlandskab i udkanten af Sahara. Folkene som har bosat sig i området har tilpasset sig forskellige økologiske forhold, hvilket har præget deres relationer og bosætningsmønstre. Disse forhold medfører store udfordringer for Ghana, da ørkenspredning, klimaændringer og vandmangel sætter landet på prøve. Ghana er et komplekst og sammensat land og som en ung nation med store nationale udfordringer har landet en række tilbud og er samtidig en interessant åbningsport for dem, som vil lære mere om Afrika. Ghaneserne pointere ofte at ”tiden ikke går, den kommer” og med dette i baghovedet ønsker ghaneserne gæster ”akwaaba” (velkommen).