Nepal
Himalaya
Himalayabjergene danner grænsen mellem verdens to største nationer; Kina og Indien. Her ligger Nepal. Siden fredsaftale i 2006 afsluttede den 10 år lange borgerkrig har Nepal været en demokratisk republik. Landet har ca. 30 millioner indbyggere, som spreder sig fra Gangessletten ved foden af Himalaya til de højeste tinder og over til Tibet.
Pokhara, Nepal
Pokhara er Nepals næststørste by med ca. 230 000 indbyggere. Byen har tidligere været et viktigt punkt på handelsruten mellem Indien og Tibet. Idag er Pokhara startpunktet for trekkingturer i Himalaya, særligt det smukke Annapurna-massiv. Fra Pokhara har du således en fantastisk udsigt til 8 000 meter høje snedækkede bjerge.
Kost og logi
Studiegebyret inkluderer indkvartering samt morgenmad på alle undervisningsdage.
Bostederne ligger i gåafstand fra hinanden inde i Pokhara by. Som udgangspunkt bliver alle indlogeret på to- til fire-mandsværelser. Der er dog mulighed for enkeltværelse mod ekstra betaling. Du kan også vælge at stå for at finde bolig på egen hånd. I givet fald får du trukket beløbet for logi fra studiegebyret
Maden i Pokhara er generelt rigtig god og reflekterer gamle og nye handelsruter. Der findes alle typer restauranter, der serverer alt fra vestlige retter til mad fra Nepals mange regioner.
Billedegalleri
På studiebloggen finder du gode billeder, tanker og beskrivelser fra vores studerende i Nepal
Sociale medier om Nepal
Interview med Marie
Nepal har en interessant historie, med politiske konflikter og en vellykket fredsproces, hvilket gør det til et oplagt sted at studere netop dette. Jeg fik et enormt vigtigt perspektiv på mit nuværende studie, samt blev jeg meget klogere på, hvordan vi som mennesker oplever og forstår konflikt.
Lær Nepal at kende
Ved at bo i Pokhara har du mulighed for på egen hånd at erfare Nepals kultur og normer igennem lokalbefolkningen og dine nepalesiske medstuderende. Derudover tilbyder Kulturstudier forskellige aktiviteter, som giver dig mulighed for at lære om Nepal. Eksempler er: En introduktionsuge med forelæsninger om nepalesisk historie, samfund og kultur; gæsteforelæsninger med lokale undervisere; udflugter til NGO'er og templer; sociale mødesteder; fuldmåneudflugt; filmaftener; sari-show; nepalesisk temadag; quizaftener; koncerter; sport og meget mere. Det er også muligt at deltage i aftenkurser, for eksempel introduktionskursus i nepalesisk sprog, bollywooddans, yoga, tabla-trommer, citar, eller noget helt andet.
Rejse i Nepal
Mange af vores studerende vælger at rejse rundt i Sydasien, både før og efter studieopholdet. Mens du studerer i Pokhara, vil studiet og livet i byen være i fokus, men du vil samtidig have mulighed for at tage på kortere weekendture til destinationer rundt omkring i landet. Vi har samlet nogle rejsetips fra flere af vores studerende, hvilket måske kan inspirere dig til at tage på eventyr.
Rejs videre til Pondicherry, India
Efter 10 uger er undervisningsperioden i Nepal slut. Tilbage er en hjemmeeksamen, som skal afleveres inden for tre uger. Du kan skrive din hjemmeeksamen hvor som helst i verden.
Før Peace and Conflict Studies-programmet flyttede til Pokhara, var vi placeret i Pondicherry i det sydlige Indien. Kulturstudier har budt studerende velkommen der siden 1997. Vi foreslår, at du tager din hjemmeeksamen med dig og skriver den i strandbyen Pondicherry i det sydlige Indien. I Pondicherry har vi venner, der kan byde dig velkommen og hjælpe jer med at finde en bolig sammen, booke transport og vise dig rundt. Du kan blive så mange uger, som du har lyst til.
I Pondicherry får du mulighed for at skrive din hjemmeeksamen i smukke omgivelser, og derefter tage på ferie og opleve nogle af Indiens fineste strande og den charmerende fransk-indiske by.
Hvis det lyder som noget, du gerne vil, så kontakt os, så hjælper vi dig med at arrangere det! Du behøver ikke at beslutte, om du vil til Indien, før du har været i Nepal et stykke tid.
Klima
Klimaet i Pokhara er subtropisk. I løbet af forårssemesteret stiger temperaturen gradvist fra kølige aftener til meget varmt med lidt nedbør. Efterårssemesteret byder på behagelig varme. Via linket nedenfor kan du se gennemsnitstemperaturer og nedbør for hele året.
Flyrejsen
Flyrejsen står du selv for. Hvis du ønsker hjælp, tilbyder Kilroy flyrejser til alle vores studiesteder. Du kan booke dig ind på en fællesafgang sammen med andre medstuderende, eller du kan booke en individuel rejse.
Du bør vente med at købe billet, indtil du har fået grønt lys fra Kulturstudier.
Studieforsikring
Alle studerende skal have rejseforsikring. Du køber selv forsikringen fra et forsikringsselskab.
Finansiering
Vi er stolte af at kunne holde studiegebyret nede på et niveau, der er til at klare for en studerende. Hvis kurset forhåndsgodkendes af dit studienævn, er du berettiget til SU's Udlandsstipendium, som udgør et sted mellem 22.000 til 30.000 DKK. Derudover vil du få din månedlige SU med under hele opholdet. Som studerende med Kulturstudier skal du påregne at bruge ca. 15-20.000 kr til fly, bøger, vaccinationer, lommepenge etc.
Vores studier i Nepal
Fakta om Nepal
-
Areal
147.181 kvadrat km
-
Befolkningstal
30,8 millioner (2023 est)
-
Hovedstad
Kathmandu (1,571 mill)
-
GDP per pers.
$3,800 (2021 est.)
-
Valuta
Nepalesiske rupee: 100 NPR = 5,14 DKK (dec. 2023)
-
Religion
Hindu 81.2%, Buddhist 8.2%, Muslim 5.1%, Kirant 3.2%, Kristen 1.8%, andre 0.5%
-
Sprog
Nepalesisk
-
Tidsforskel til Danmark
Vinter: 4,5 timer; Sommer: 3,5 timer.
-
Gennemsnitlig levealder
72,7 år (2023 est.)
-
Læsefærdighed
71,2 %
-
Befolkning under fattigdomsgrænsen
25,2% (2011)
-
Statsform
Demokratisk republik
-
Kilde
CIA factbook