Praktisk information

Efter du er blevet optaget på et af vores studier, vil du løbende modtage detaljeret information om praktiske forberedelser til rejsen samt selve studieopholdet. På denne side finder du generel information.

 

Flyrejsen

Du er selv ansvarlig for flyrejsen. Hvis du ønsker hjælp, tilbyder vores rejsebureau, Kilroy, flyrejser til alle vores studiesteder. De kan booke dig ind på en fælles afgang sammen med andre medstuderende eller arrangere en individuel rejserute.

Læs mere om flyrejsen

 

Vacciner

Kulturstudier rådgiver ikke om vacciner. Vi henviser i stedet til Statens Serum Institut.

 

Visum

Til Ghana og Vietnam skal du søge visum før afrejsen. Du får skema og anvisninger til at guide dig igennem processen fra Kulturstudier i god tid. Til Argentina, Costa Rica og Nepal får skandinavere automatisk 3 måneders turistvisum i lufthavne (det kræves dog, at du har en returbillet).

 
Studieforsikring

Alle studerende skal have rejseforsikring. Du køber selv forsikringen fra et forsikringsselskab.

 

Finansiering

Vi er stolte af at kunne holde studiegebyret på et niveau, som kan finansieres med en almindelig studieøkonomi. Hvis kurset forhåndsgodkendes af dit studienævn, er du berettiget til SU's Udlandsstipendium, som udgør ca. 22.000 DKK. Derudover vil du få din månedlige SU med under hele opholdet. Ud over vores studiegebyr skal du regne med at skulle bruge minimum 20.000 DKK til fly, bøger, lommepenge etc.

Læs mere om finansiering

 

Samarbejdspartnere

Kulturstudier samarbejder med Oslo Metropolitan University, Universidad Internacional San Isidro Labrador (UISIL) i Cost Rica samt Universidad Nacional de San Martín (UNSAM) i Buenos Aires, Argentina. Disse tre universiteter er ansvarlige for studierne og tildeling af studiepoint, som eventuelt kan indgå i din bachelorgrad, hvis dit studienævn godkender det. Se under de specifikke kurser for hvem der har udarbejdet og afholder det.

 

Studiepoint og studiekompetence

Alle vores studieprogrammer svarer til 30 ECTS, er fuldtidsstudier og kan indgå i en dansk bachelorgrad, hvis dit studienævn godkender det. Du kan desuden vælge at tage to semestre i træk (et årsstudium), hvilket tæller 60 ECTS.

Du skal have studiekompetence, for at blive optaget på vores kurser. Dette betyder at du skal kunne fremvise en bestået studentereksamen. Undtagelsen er Udviklingsstudier 2, som kræver 30 ECTS i udviklingsstudier eller 60 ECTS i samfundsvidenskabelige kurser.

Læs mere om generel studiekompetence

 

Sabbatår

Med en bestået studentereksamen kan du direkte efter gymnasiet læse kurser på universitetsniveau i Argentina, Costa Rica, Ghana, Nepal og Vietnam. Vores ophold er en unik mulighed for at kombinere et rejsende højskoleophold i lækre omgivelser med akademiske kurser, der kan give point på din kvote 2-ansøgning.

Læs mere om Kulturstudier i dit sabbatår

 

Bøger

Vi samler det meste af pensum i kompendier, som du kan hente gratis på nettet og købe udskrift af ved ankomst. Du får besked om hvilke bøger du skal bruge, når du tilmelder dig.

 

Ansøgningsprocessen

Ønsker du at studere med os og opfylder du adgangskravene, skal du blot udfylde ansøgningsskemaet. Hvis der er ledige pladser på studiet og det specifikke semester du har valgt, sender vi dig et tilbud om en studieplads. Du bekræfter herefter studiepladsen ved at betale et depositum på 2000 kr. Du vil løbende modtage information om for eksempel visum, bøger og udlandsstipendium frem til studiestart således, at du kan forberede rejsen og studiet. Derudover skal du selv stå for at få kurset godkendt ved dit eget universitet. Er du i tvivl om hvordan, så kontakt blot din studievejleder på universitetet eller Kulturstudiers kontor.

Læs mere om ansøgningsprocessen

 

Vilkår

Læs vilkårene

 

Information om destinationerne

Under siden for hvert enkelt land finder du mere praktisk information:

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen nedenfor så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Tak. Du hører fra os inden tre arbejdsdage.

 

Instagram kan du finde studerendes billeder fra studiestederne.

Du kan også læse studerendes blogs fra studiestederne.

Besøg oss på Facebook, hvor du kan finde nyhedsopdateringer.