Kulturstudier i dit sabbatår

Kulturstudier i dit sabbatår

Tag akademiske kurser i troperne og få oplevelser for livet!

Med en bestået studentereksamen kan du direkte efter gymnasiet læse kurser på universitetsniveau i Argentina, Costa Rica, Ghana, Nepal og Vietnam. Vores ophold er en unik mulighed for at kombinere et rejsende højskoleophold i lækre omgivelser med akademiske kurser inden for spansk, udvikling, fred & konflikt, miljø, historie og CSR.

 

Point til kvote 2-ansøgning

Vores studieophold giver dig rejseoplevelser og venner for livet samtidig med at du studerer spændende kurser, der kan give point på din kvote 2-ansøgning. Hvis kurserne du tager er relevante for dit fremtidige studie vil det også i nogle tilfælde kunne meritoverføres.

 

Logi

Alle vores ophold inkluderer logi, hvor du kommer til at bo med dine studiekammerater fra Skandinavien ligesom på en højskole. Det er også muligt selv at finde bolig, hvis du eksempelvis hellere vil bo hos en værtsfamilie.

 

Enkel tilmeldingsproces

Det er enkelt at tilmelde sig vores studieophold. Du skal blot udfylde vores ansøgningsskema, hvorefter du modtager en mail med en depositumsfaktura på 2000 kr. Når den er betalt er du sikret en plads. Vi hjælper med alt det praktiske og sender løbende information om fx flybilletter, visum og pakkeliste frem mod studiestart.

 

Finansiering

Tager du afsted i dit sabbatår, kan du ikke modtage SU-støtte, men må selv finansiere opholdet ligesom et højskoleophold. Da det er akademiske kurser, er det muligt at søge private studielegater. Læs mere om at søge legater her.

 

Josefines sabbatår i Vietnam

I foråret 2018 tog Josefine til Vietnam og studerede Udviklingsstudier 1 i sit sabbatår. Her besvarer hun 5 spørgsmål om sit ophold.

 

1)Hvorfor valgte du at rejse med Kulturstudier i dit sabbatår?

Da jeg valgte at tage med kulturstudier til Vietnam, meldte jeg mig til et helt år før jeg skulle af sted. På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvad jeg ville studere i Danmark efter gymnasiet – der var mange ting oppe at vende. Selvom valget endte med at falde på ingeniørstudiet, holdt jeg alligevel fast i at tage et semester i Vietnam med Udviklingsstudier i mit sabbatår. Det gav mening for mig at lære om bæredygtig udvikling, da det er et emne, der er relevant i vores globaliserede verden, hvor vi bliver nødt til at tage ansvar for vores handlinger, som kan få konsekvenser for andre mennesker på den anden side af jorden. Så jeg valgte at tage afsted i mit sabbatår for at blive klogere på udviklingsproblematikker, men også fordi jeg ønskede at komme ud at rejse og opleve en anden hverdag end den herhjemme. 

 

2) Hvad var det bedste ved dit semester med Udviklingsstudier 1 i Vietnam?

Det bedste har nok været at kunne se den læring jeg fik fra pensum og klasseundervisningen afspejle sig ude foran min dør. Vietnam er et udviklingsland og det har for mig i høj grad givet mening at studere udvikling et sted, hvor det er aktuelt. Hoi An er på alle måder en fantastisk charmerende, gammel og smuk by med dens gule facader. At dele Hoi An og universitetslivet dernede med den skønneste flok studerende fra Norge, Sverige og Vietnam var virkelig mindeværdigt. 

 

3) Hvad var din største akademiske indsigt på kurset?

Jeg tror, at det har været indsigten i, hvad god bæredygtig udvikling er for et land og en by som Hoi An. Hoi An er en smuk og historisk UNESCO-by, og derfor kommer der et stort antal turister. Man kan mærke på de lokale, at de er utroligt stolte af byen og den opmærksomhed den får fra omverdenen. Turismestrømmen har skabt stor økonomisk fremgang i Hoi An, men der er også en bagside ved byens popularitet. For eksempel er uligheden stigende, da det næsten kun er dem, der arbejder inden for turismebranchen, der nyder godt af det. Priserne i byen er steget kraftigt og nogle af de lokale har svært ved at få råd til at bo der. Det største problem, som turismeindustrien har medført er den miljømæssige belastning. Der gøres dog en del for at bevare byens charme og den omkringliggende natur. I modsætning til mange vietnamesiske byer har Hoi An et genbrugssystem, og den langsomme udfasning af motorcykler fra centrum hjælper på forureningen. 

 

4) Hvad var din største kulturelle oplevelse i Vietnam? 

Det har nok været, da vi lavede feltarbejde i Katu village, som er en landsby smukt beliggende i et frodigt bjerglandskab et stykke uden for Hoi An. Katu-folket er en etnisk minoritet og lever lidt adskilt fra resten af befolkningen i Vietnam. Vi skulle derhen for at prøve kræfter med feltarbejde i form af interviews med de lokale. Hver gruppe fik en tolk og et valgfrit emne at interviewe om. De lokale var meget velkomne og ville gerne fortælle. Vi sov i landsbyens kommunehus, som var lavet af bambus og bygget op i en god højde for at undgå uvelkomne dyr. Ud over interview blev der også tid til underholdning om aftenen, hvor de lokale dansede i deres traditionelle dragter rundt om et stort bål. Sådan et show tjener landsbyen nogle af deres penge på, når der kommer turister forbi. Det var nogle skønne dage og meget spændende at se teorien udfoldet i praksis. 

 

5) Har du et tip til fremtidige studerende, som vil afsted i deres sabbatår?

Nyd det og se det som en lærerig mulighed for at prøve at skabe en helt ny hverdag fra bunden et nyt sted. Jeg vil klart anbefale at lave noget uden for studiet i fritiden – om det er fodbold, yoga, frivilligt arbejde som engelskunderviser eller at lære vietnamesisk er helt op til dig og dine interesser. Det giver et rigtigt fint indblik i den vietnamesiske dagligdag og er også en god mulighed for at møde andre uden for studiet. 

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen nedenfor så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Tak. Du hører fra os inden tre arbejdsdage.

 

Instagram kan du finde studerendes billeder fra studiestederne.

Du kan også læse studerendes blogs fra studiestederne.

Besøg oss på Facebook, hvor du kan finde nyhedsopdateringer.